kommen
Conjugaisoun | ||||||||
Indicatif | Persoun | Présent | Prétérit | Passé composé | Plus-que-parfait | |||
ech | kommen | koum | si komm | war komm | ||||
du | kënns | koums | bass komm | wars komm | ||||
hien* / hie** | kënnt | koum | ass komm | war komm | ||||
mir | kommen | koumen | si komm | ware komm | ||||
dir / Dir | kommt | koumt | sidd komm | waart komm | ||||
si | kommen | koumen | si komm | ware komm | ||||
Conditionnel | Persoun | Présent simple | Présent composé | Passé | ||||
ech | kéim | géif kommen | wier komm | |||||
du | kéims | géifs kommen | wiers komm | |||||
hien* / hie ** | kéim | géif kommen | wier komm | |||||
mir | kéimen | géife kommen | wiere komm | |||||
dir / Dir | kéimt | géift kommen | wiert komm | |||||
si | kéimen | géife kommen | wiere komm | |||||
Impératif | ||||||||
Eenzuel | Méizuel | Participe passé | komm | |||||
komm! | kommt! | |||||||
* steet fir hien, hatt, si / ** am Fall vun der Eifeler Regel |